Den svære ensomhed

Mange mennesker føler sig ensomme. For nogle er det af og til, for andre er det hele tiden, og for andre igen ligger det et sted midt imellem.

Min erfaring er, at når ensomheden for alvor rammer, så kan den mærkes fysisk. Som en ubehagelig, tom følelse, der rammer i brystet, som om nogen tager fat i ens hjerte og holder fast nok til, at vejrtrækningen føles sværere end normalt. Ubehaget kan brede sig ned i maven, der snører sig sammen, og ud i alle lemmer, som på en underlig måde føles hæmmede og energiforladte.

Nogle føler måske kun en snert af en fysisk påvirkning, mens andre nærmest bliver blæst omkuld af den. Jeg er dog ret sikker på, at mange kan nikke genkendende til denne følelse af tomhed indeni, som kan være svær at rumme. Den påvirker humøret, og psykisk kan du blive endda meget hårdt ramt.

Hvad er ensomhed?

Ensomhed handler om, at du ikke får den kontakt, du ønsker. Og det kan være uhyre vanskeligt at håndtere dette savn. Især hvis savnet bliver konstant og langvarigt.

En nærliggende tanke er måske, at ensomhed udelukkende opstår, når du ikke kan være sammen med dem, du ønsker at være sammen med. Det kan være, fordi de fysisk ikke har mulighed for at være der i en periode. Men det kan også være, fordi de vælger dig fra, hvilket selvsagt er hårdere at håndtere, end hvis det skyldes nogle specielle omstændigheder. Især hvis det er personer, som står dig nær eller burde stå dig nær.

Ensomhed kan dog også opstå, fordi du ikke føler dig set af dem, som du rent faktisk er sammen med. De spørger måske ikke ind til, hvordan du har det, fordi de har nok i sig selv, eller fordi de simpelthen ikke forstår, at det er vigtigt for dig, at de udviser den interesse. Det kan også være, fordi de ikke anser dine synspunkter for at være vigtige, hvilket selvfølgelig kan være en særdeles hård nød at sluge.

Ensomhed er derfor ikke en entydig størrelse, og der kan være mange grunde til, at en person føler sig ensom.

Kortvarig og langvarig ensomhed

I disse tider hvor coronavirussen desværre stadig buldrer derudaf og restriktionerne fortsat ligger som en tung dyne over os, er flere ramt af ensomhed end normalt. Også personer som normalt ikke er ensomme. Det kan være utroligt svært at håndtere, at ens liv ændrer sig på en måde, som isolerer en fra andre lige meget hvad, der ligger til grund for det. Jeg har i hvert fald selv kæmpet meget med netop det.

Lige nu er det for mange restriktionerne, der er årsagen til, at flere bliver afskåret fra andre. Denne tilstand kan føles ubehagelig, når du står midt i den, og den kan påvirke dit humør negativt. Men forhåbentlig er den kortvarig og vil måske i virkeligheden ende med at være en god påmindelse om, hvor vigtigt det er at pleje dine sociale relationer.

Desværre er der også en del personer, der, ligesom mig, i en lang årrække har haft en hverdag med ensomhed. Jo længere tid du er ensom, jo flere negative følgevirkninger har det. Hvis du føler, at folk vælger dig fra af den ene eller anden grund, så er det nemlig meget nemt at blive ramt på selvværdet.

• Hvorfor vil de andre ikke være sammen med mig?
• Hvorfor forstår de andre mig ikke?
• Er jeg ikke god nok?

Og lignende spørgsmål kan begynde at fylde tankerne. Det gjorde de hos mig.

Bliver du først ramt på selvværdet, kan du begynde at blive usikker på dig selv. Du trækker dig måske fra sociale sammenhænge for at skåne dig selv. For det er bare meget nemmere at være alene i stedet for hele tiden at føle sig vurderet af andre. Jeg kan huske utallige gange, hvor jeg nærmest er faldet sammen som en kludedukke, når jeg kom hjem fra sociale arrangementer, da jeg hele tiden følte, at jeg måtte være på vagt overfor alle de andre, så jeg ikke risikerede at havne i en uheldig situation. Det er enormt drænende.

Trækker du dig tilbage fra alle andre, betyder det dog, at ensomheden bliver mere udtalt. Den dårlige spiral kan nemt blive værre og værre og vokse sig så stor, at det til sidst ikke længere er muligt at se en vej ud af ensomheden.

For en del mennesker, både unge som ældre, ender ensomheden desværre med at blive en smertefuld hverdag. Det er rigtig hårdt at stå med følelsen af at være helt alene. At der ikke er nogen, der kan eller vil hjælpe en.

Hvad kan du gøre?

Jeg var selv umådeligt ensom i min barndom, ungdom og den første del af mit liv som voksen. I mit tilfælde havde mobning en stor del af skylden, og jeg opbyggede derfor en tyk mur omkring mig for at beskytte mig selv.

Først da jeg som 28-årig mødte en person, som accepterede mig, som den jeg var, begyndte jeg langsomt at lade min mur smuldre. Jeg vovede at vise mere af mig selv og fandt ud af, at jeg ikke blev straffet for det. Alligevel har det taget mange år at nå dertil, hvor jeg er i dag, hvor jeg helt klart hviler mere i mig selv end nogensinde før.

Muren er ikke brudt helt ned, og det bliver den nok aldrig. For jeg vil altid være påvirket af den ensomhed, som var en fast følgesvend i så mange år, og som stadig viser sit grimme ansigt af og til.

Især efter jeg i 2016 blev hjerneskadet efter en blodprop i hjernen og ikke længere kunne arbejde som tidligere. Den manglende daglige kontakt med arbejdskolleger har nemlig gjort mig mere isoleret, end jeg var før.

Heldigvis dukkede en ny person op i mit liv sidste år, som insisterede på at mødes med mig med jævne mellemrum. Personen oprettede også en netværksgruppe for mig og nogle andre unge hjerneskadede i kommunen, så vi nu har nogle ligesindede at sparre med omkring de svære problemstillinger, som desværre følger med i kølvandet på en hjerneskade.

De to personer, som på hver sin måde indfandt sig i mit liv på nogle afgørende tidspunkter, har begge gjort en kæmpe forskel for mig.

Så hvis du selv er ensom, vil jeg opfordre dig til at være opmærksom på, om der er en person, som rent faktisk er venlig overfor dig. Det kan være en lærer, en kollega, et familiemedlem eller en helt anden person, som du støder ind i enten fast eller tilfældigt. Nogle gange kan det være en person, du måske normalt ikke ville tillægge nogen betydning. Så søg bredt iblandt dem, du ser.

Og når du så møder denne person, der er venlig overfor dig, så tør at tage imod venligheden. Tør at give personen en chance. Jeg ved, at det er svært og kan være enormt grænseoverskridende. For den umiddelbare tanke vil sikkert være, at det ikke er det værd, for det vil alligevel ende med, at du får endnu et rap over fingrene.

Men hvad nu, hvis du ikke gør? Hvad nu, hvis du rent faktisk får en god relation til denne person, der kan gøre dig mindre ensom? Det er da værd at give en chance.

Hvad kan du gøre, hvis du kender en, der er ensom?

Hvis du kender en, der er ensom, så ræk ud til personen. Insister på at være der for ham eller hende. Vis at du bekymrer dig og vil personen det godt. Ofte skal der ikke megen opmærksomhed til, før du kan begynde at lokke personen ud af sin skal. Husk dog, at det for nogle personer tager længere tid end for andre, så vær tålmodig og respekter, at det kan være uhyre svært for den ensomme at vise dig tillid.

Hvis du virkelig er ægte og vedholdende omkring din interesse, så kan jeg dog love dig, at din indsats kan betyde, at den ensomme bryder ud af sin ensomhed og begynder at udfolde sit potentiale. Og du vil have gjort en kæmpe og afgørende forskel i denne persons liv.