Mobning er noget fanden har skabt

At mobbe en person er, efter min mening, noget af det værste, du kan udsætte en anden person for. Især hvis det står på igennem meget lang tid, da det kan have uoverskuelige konsekvenser for den, der bliver mobbet.

Jeg er selv blevet mobbet i hele min barndom og ungdom, så jeg ved, hvor skadelig en hverdag med mobning kan være, og jeg vil ikke ønske for nogen at blive udsat for det, som jeg har været igennem, da jeg stadig er præget af det i dag. Og så er der sikkert mange, som har oplevet værre mobning end mig.

Det virker måske harmløst for den, der mobber. Men for offeret kan det have enorme følgevirkninger og kan ende med at gøre resten af livet meget sværere, end det ellers ville have været.

Den mobning jeg var udsat for skete bl.a. i skolen. Dengang var mobning slet ikke noget, der blev talt om. Sådan er det heldigvis ikke længere. Men selvom der i dag er meget mere fokus på den ødelæggende adfærd, så er der alligevel rigtig mange, der bliver mobbet. Og jeg har en fornemmelse af, at nutidens mobberier faktisk er værre, da meget foregår digitalt, hvor tonen kan være særdeles hård.

Hvad er mobning?

Mobning kan ske på forskellige måder, men går i bund og grund ud på, at en person bliver udsat for systematisk og længerevarende drillerier og følelsesmæssige overgreb, der af offeret opfattes som værende krænkende. Det ses bl.a. i skolen, på arbejdspladsen og andre steder, hvor folk er sociale.

I den forbindelse skal det nævnes, at drillerier, som af begge parter opfattes som venskabelige og godsindede, ikke er mobning.

Der er flere former for mobning, som typisk inddeles i disse to grupper:

• Direkte mobning

• Indirekte mobning

Direkte mobning kendetegnes ved, at den foregår fysisk eller verbalt. Den fysiske mobning kan være ved brug af fx skub, slag og spark, men kan også udføres ved at ødelægge mobbeofferets ting. Den verbale mobning kan handle om alt fra drillerier til deciderede trusler, og ofte benyttes øgenavne i stor stil.

Indirekte mobning er mere psykisk betinget og handler meget om rygtespredning, der stiller mobbeofferet i et dårligt lys. Det kan igen medføre, at personen bliver udelukket fra sociale sammenhænge. Da vi alle har et fundamentalt behov for at knytte os til andre, kan det decideret gøre en person syg at blive frosset ude. Der vil i den sammenhæng typisk være tale om stress, angst og depression.

Begge typer mobning kan være svære at håndtere, da de nemt kan påvirke mobbeofferets selvværd. Og er personen udsat for både direkte og indirekte mobning, vil konsekvenserne typisk være endnu større for offeret, som nemt kan få opfattelsen af, at både den måde de er på som person, og det de gør, er forkert. Det kender jeg i hvert fald fra mig selv.

Min erfaring med mobning i skolen

I hele min folkeskoletid var jeg udsat for mobning. For mit vedkommende handlede det om verbal og psykisk mobning. Der blev bl.a. brugt øgenavne og sendt stikpiller med jævne mellemrum. Jeg lærte også hurtigt, at jeg skulle passe på med, hvad jeg sagde, da alt kunne blive brugt imod mig, når nogle af de andre i klassen skulle bruge noget til at holde mig udenfor.

Derfor gik jeg det meste af tiden rundt med en facade, der gav indtryk af, at alt var fint. Det var det dog bestemt ikke. Jeg lukkede mig mere og mere inde i mig selv i et forsøg på at beskytte mig selv.

Udadtil må jeg have lykkedes med at fremstå som en, der fungerede godt, for der var aldrig nogen, som spurgte til, om jeg var okay. Hverken familie eller lærere.

Indadtil blev jeg dog mere og mere usikker på mig selv, og mit selvværd dalede. Jeg følte på ingen måde, at jeg var god nok, og det satte sig desværre så dybt i mig, at jeg begyndte at isolere mig selv, da det var nemmere at håndtere end at risikere at blive udsat for mere af den nedbrydende mobning. Det førte igen til en voldsom ensomhed, som du bl.a kan læse mere om i mit blogindlæg Den svære ensomhed.

Jeg er dog på sin vis glad for, at jeg var barn i en tid, hvor den digitale revolution endnu ikke var startet. Internettet var knap nok opfundet, og ingen gik rundt med mobiltelefoner, ligesom de gør i dag. Så når du kom væk fra dine mobbere, så slap du også væk fra mobberierne og fik en tiltrængt pause. Det er jo desværre ikke tilfældet i dagens Danmark.

Digital mobning

Vi lever i en digital verden, hvor alle er på altid. Eller det kan de i hvert fald være. Det betyder, at selvom du ikke fysisk er sammen med andre, så kan dine mobbere stadig ramme dig. Billeder, videoer og krænkende tekst kan sendes rundt eller lægges online.

Er det først derude i cyberspace, så kan det findes frem igen og igen og igen. Og det kan spredes meget hurtigt og uden, at du nødvendigvis ved, hvem det er, der spreder det krænkende indhold. For i den digitale verden har du mulighed for at skjule din identitet, hvilket måske får endnu flere til at mobbe, da de ikke skal stå til regnskab for det.

Jeg har ikke selv prøvet at blive mobbet online, men det må være helt forfærdeligt med alle de muligheder, der er digitalt. Tonen er desuden ofte hårdere online, da folk åbenbart ikke har det samme filter på, når de formidler noget på fx de sociale medier, som når de står overfor personen.

Det handler om magt

Jeg må indrømme, at jeg har meget lidt forståelse for, at nogle personer synes, det er i orden at nedgøre andre personer på den måde, som mobbere gør. For hvad får de ud af det?

Min konklusion er, at det handler om magt.

Når personer har held med at få magten over andre igennem mobning, følger der ofte status med. Mobbere tiltrækker sig nemlig opmærksom, som typisk får andre til at "løbe med". For at opretholde deres position øverst i hierarkiet, så fortsætter mobberne med at mobbe. Og medløberne lader dem gøre det. Måske for at undgå, at de selv bliver ofre? Jeg ved det ikke, men de gør sig derved til passive mobbere, hvilket, efter min mening, bestemt heller ikke er okay.

Men hvorfor er der status i at nedgøre andre? Og hvorfor er der ikke flere, der siger fra?

For mig er det en gåde, at vi har et samfund, hvor sådan en opførsel er acceptabel. Det er så ødelæggende for en person at blive udsat for mobning, at deres mulighed for at få et godt liv kan blive slået fuldstændig i stykker. Det er da på ingen måde i orden!

Jeg har derfor taget emnet op i min historie om Burgendia, hvor mobning er et underliggende tema. Her giver jeg også et bud på, hvad mobbeofferet kan gøre, når det bliver mobbet.

Som udgangspunkt vil jeg dog gerne slå helt fast, at jeg bestemt ikke mener, at ansvaret for mobning ligger hos mobbeofrene. Det er derfor mit håb, at der kommer meget mere fokus på mobbernes skadelige adfærd, da jeg synes, at der generelt set i samfundet er behov for en holdningsændring, så vi bevæger os henimod, at mobning ikke accepteres hverken blandt børn eller voksne.

Jeg er dog klar over, at der er lang vej til at komme en så grundlæggende adfærd til livs, men med en fokuseret indsats, håber jeg på, at vi kan bevæge os i den rigtige retning.

Hvis du vil vide mere om min historie om Burgendia, som endnu ikke er udgivet, kan du læse mere under Bøger og på min forfatterfacebookside www.facebook.com/MajkenRoemer.