Mange mennesker føler sig ensomme. For nogle er det af og til, for andre er det hele tiden, og for andre igen ligger det et sted midt imellem. Min erfaring er, at når ensomheden for alvor rammer, så kan den mærkes fysisk. Som en ubehagelig, tom følelse, der rammer i brystet, som om nogen tager fat i ens hjerte og holder fast nok til, at vejrtrækningen føles sværere end normalt. Ubehaget kan brede sig ned i maven, der snører sig sammen, og ud i alle lemmer, som på en underlig måde føles...